Kunstnerintervju – Sidsel Bonde

Rugaks, høst 21 Vestfold. Rug, leire, stativ i tre. I bakgrunnen: RainStar. Silketrykk på rundballeplast.

Ingrid: Som navnet ditt indikerer kommer du fra en familie som tidligere har drevet med jordbruk. Hvilken betydning har dette for den interessen du utviser for jordbruksuniverset i ditt kunstnerskap?

Sidsel: Jeg havde min opvækst på en gård i Sønderjylland, der indtil 1980’erne var drevet af mine bedsteforældre, og derefter tog mine forældre over. De forpagtede jorden ud og afviklede driften. Grisestalden blev lavet til teenageværelser, og jeg hjalp min far med at brande hø fra laden. Derefter var der en speciel mystik over de gamle landbrugsredskaber, der stod og samlede støv i laden.

Jeg er nok draget af tematikken, fordi jeg er blevet distanceret til en viden, kundskab og kultur, der har fulgt ens ophav. Det har genereret meget materiale til spekulation – for eksempel om det har skabt en følelse af tabt identitet? I mit kunstnerskab har jeg forsøgt at sætte det i kontekst med en mere generel samfundstendens, hvor jordbruget under kort tid har gennemgået store skifter.

Ingrid: I verkene dine finner man ganske spesifikke referanser til jordbruksmaskineriet, du har for eksempel latt deg inspirere av en vanningsmaskin, en gjødselspreder og en melkemaskin i de utstilte silketrykkene dine. Hvordan går du frem for å holde deg oppdatert på tendenser innen jordbruket?

Sidsel: Jeg er en del af kunstnergruppen Skifte.Land, som består af Frøydis Lindén og Malin Lobell. Vi har siden 2018 faciliteret research rejser i Norge, Danmark og Sverige, hos bønder og forskere inden for jordbrug. Sidste år besøgte vi bl.a.  Alene Tesfamichael i Drammen som har et meitemarks “laboratorie” i en container i baghaven, hvor han forsker i forbedring af kompostering. Vi kom også forbi jordbærbonden Simen Myhrene i Sylling, der har taget brug af robotten Thorvald, udviklet på universitetet i Ås, for at bestråle planterne med UV-lys mod meldugg.

Det er vigtigt for os, at møde personerne bag projekterne, og forstå helheden af jordbrug som bedrift, kultur, identitet og livsstil. Det er fantastisk at kunne gøre dette som gruppe, hvor man kan have meningsfulde dialoger sammen og trække på hinandens kontakter og viden.

Installasjonsfoto fra utstillingen «Ornamented Engine Eggs from Stomachs of Machines»

Ingrid: Du har en bachelor i visuell kommunikasjon fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og har et øye for mønstre og ornament som kommer tydelig frem. Hvordan påvirker din bakgrunn innen grafisk design kunstnerskapet ditt?

Sidsel: At skabe visuel orden i kompleksitet, er kommet med min baggrund som grafisk designer. Når et samsurium af tekst, billeder og andet information, skal formidles som en helhed, er det lidt en øvelse i at sætte det sammen til noget harmonisk. På samme måde er jeg ofte fristet i mit kunstnerskab, til at skabe formidlende udtryk ud af komplekse elementer og systemer.
Jeg ser design som en metode til at løse problemer, hvorimod kunsten er en metode til at formulere problemerne. Der er en vekselvirkning mellem de to måder at tænke på, som jeg bruger i min kunstneriske proces.

ProSoil. Silketrykk på rundballeplast. Fra utstillingen «Ornamented Engine Eggs from Stomachs of Machines»

Installering av silketrykk på rundballer på Solli Gård i Vear. I forbindelse med utstillingen «Ornamented Engine Eggs from Stomachs of Machines»

Ingrid: Som kunstner arbeider du med mange ulike medier og uttrykksformer, og som grafiker jobber du originalt og utradisjonelt: jeg tenker spesielt på de utstilte relieffene dine der du viser avtrykk av traktordekk. Kan du fortelle litt mer om hva slags forhold har du til mulighetene og begrensningene det grafiske mediet byr på?

Sidsel: På mit studie i Bergen, sagde den grafiske verkstedsmester, at man kan trykke på alt der er flat. Lige i det øjeblik følte jeg, at der ingen begrænsninger var på grafik. Der poppede tusinde idéer op i mit hovede. Et af dem var at trykke på plasten fra rundballer. Plasten er et problem i det norske landskab, hvor store mængder ender op i vandløb og andre steder, hvor det ikke hører til. Jeg fik lyst til at give plasten en slags kulturel værdi, hvor den ville blive varetaget og ikke kastet bort, eller måske en identitet, så den kunne knyttes til et ejerskab.

Traktorhjuls dækkene er nok en lidt udvidet fortolkning på grafik. Hvis du forestiller dig traktordækket som en trykplade og jorden som trykmedie, så bliver det sin egen trykteknik. Med den fortolkning findes der grafik overalt hvor der sættes spor, og det er mig som kunstner, der kan vælge at frame det. Det bliver måske en slags grafik-ready-made. Det kunne være spændende at se, hvordan andre grafikere ville fortolke det aspekt.

Dekkspor VII. Relieff i jord og lim

Ingrid: I Norge har det såkalte Bondeopprøret skapt overskrifter i avisene den siste tiden, der det meldes om dårlige kår blant norske bønder. I din egen utstilling stiller du spørsmålstegn ved flere tendenser i dagens jordbruk, men også hvordan jordbrukssektoren blir oppfattet i samfunnet. Finnes det noe politisk i ditt kunstneriske prosjekt som kan knyttes til hvordan jordbruket drives i dag?

Sidsel: Det er næsten umuligt ikke at have en snert af politisk syn på emnet, men jeg forsøger at undgå tydelige holdninger i mit udtryk. Jeg er mere interesseret i at nuancere billedet af jordbruget og skabe andre fortællinger end dem der præger mediebilledet. Jeg leder efter narrativer der udvider min forståelse af jordbrug som kultur, og igennem disse bidrage til refleksion hos andre. Med et objektivt blik på de strømninger der er i jordbrugssektoren i dag, vil jeg gerne fremhæve historiske skifter og linjer, der er med til at give en forståelse af den fremtid den udvikler sig mod.

Rugaks, høst 21 Vestfold. Rug, leire, stativ i tre

Halmflet/Corn Dolly. Rug

Sidsel Bonde. Foto: Carl Stefan Olsen